Nabosprogsforståelse

Nabosprogsforståelse (Intercomprehension - IC) er en måde at kommunikere på mellem to (eller flere) personer, hvor hver person taler et forskelligt sprog, da de indbyrdes forstår det sprog, den anden taler. Oftest taler de på hvert deres modersmål, men hvis de behersker et andet sprog, kan det også bruges.

Denne urgamle og naturlige måde at kommunikere på blev en didaktisk tilgang i det 20. århundrede, først i Skandinavien, derefter i den latinske verden. I dag arbejder lærere, akademikere og forskere hen imod en yderligere udbredelse af nabosprogsforståelsen.

Sprogundervisningen har til formål at udvikle forskellige færdigheder hos eleverne, herunder evnen til at "forstå" det/de underviste sprog. Det drejer sig om at forstå, hvad der bliver sagt eller skrevet på et andet sprog end ens "modersmål".

Indenfor sprogdidaktik betyder "pluralistiske tilgange" - hvortil hører nabosprogsforståelsen - at der undervises i flere sprog samtidigt. Hvad nabosprogsforståelsen angår, så lærer den studerende at forstå, skriftligt som mundtligt, flere sprog samtidigt. Ofte startes der med de sprog, der hører til hans eller hendes egen sprogfamilie (f.eks. germanske eller romanske sprog), med brug af den viden, vedkommende har erhvervet sig på sit referencesprog ("modersmål").

Mange sprogundervisere ser nabosprogsforståelsen som et springbræt til at undervise/lære målsprogene: ved at udvikle forståelsesfærdigheder kan learneren derefter nemmere og mere effektivt tale og skrive andre sprog.

Nabosprogsforståelsen kan blive en reel sprogpraksis : i en samtale mellem to personer, hvor de ikke har samme modersmål, kan de tale på hvert sit sprog, fordi de forstår hinanden. Denne gensidige forståelse gør det muligt for hver enkelt person at undgå brugen af et tredje sprog og føle sig tryg. Når det drejer sig om skriftsprog, hvor samtalepartnerne har mere tid til at nå frem til tekstens mening, er forståelsen en færdighed, som fortjener at blive værdsat og at blive brugt mere, uanset hvilket læsemedie der er tale om (bøger, brochurer, e-mails, skilte osv.). Det er således muligt, at tilegne sig og udnytte receptive færdigheder på sprog, man ikke har lært at tale, men som man altså så kan forstå.

Således er nabosprogsforståelsen en etisk og ligeværdig kommunikationsform, der respekterer den sproglige mangfoldighed. Det er, idag og fremover, helt givet en interessant løsning for kommunikation europæerene imellem, men også udover de europæiske grænser.